Addendus ApS / Kildebakkevej 13 / Frederiksværk / info@addendus.dk / Cvr. 32668178
GJETHUSET

Flere hundrede arrangementer bliver hvert år stablet på benene i Gjethuset - fra små foredrag til store koncerter og hele festivaler.

Kulturhuset rummer flere sale, udstillingslokale og café, og omkring 100 frivillige skiftes til at tage tjansen bag disken, baren eller i garderoben.

Der er altså rigtig meget, der skal holdes styr på, og Gjethuset har derfor valgt en samlet løsning, hvor de både har website, intranet og eventsystem.

Via websitet kan publikum se kalenderen, læse presseomtalen af de enkelte arrangementer, købe billetter og tilmelde sig nyhedsbrevet.

Via intranettet kan medarbejdere og frivillige kommunikere dels på tværs af huset og i lukkede grupper afhængigt af den enkeltes funktion. Det er også på Intra, man finder opdaterede beskrivelser af de enkelte arbejdsgange. Ingen er dermed i tvivl om de gældende regler, og det sparer tid, når der skal oplæres nye folk.

Beskedsystemet er uafhængigt af, om folk skifter email adresser, og det er også på Intra, der bliver planlagt arrangementer kun for personalet og de frivillige. Og takket være det enkle men avancerede eventsystem er der hele tiden overblik over de enkelte begivenheder: Det er tydeligt, hvilke lokaler der er booket til hvad og hvornår. De ansvarlige for de enkelte opgaver er plottet ind, og de kan  give tilbagemelding om hvorvidt, de kan påtage sig opgaven.

For ledelsen er det nemt at se, hvor mange frivillige og medarbejdere, der er brug for – hvem er til rådighed og hvem har allerede sagt ja til at stille op.

Når arbejdsplanen er færdig og opgaverne udført kan det hele printes ud og hænges op, hvis det er nødvendigt.





Warning: include() [function.include]: Filename cannot be empty in /var/www/addendus.dk/public_html/index.php on line 821

Warning: include() [function.include]: Failed opening '' for inclusion (include_path='.') in /var/www/addendus.dk/public_html/index.php on line 821